1.9.4.2

Support Forum Feed

Seneste spørgsmål og svar fra det danske support forum på cmsmadesimple.org

http://forum.cmsmadesimple.org/index.php/board,9.0.html

Danish - Dansk • Re: Eksternt URL i hovedmenu

Fanebladet "Option -> Target" når du har valgt at sidetypen er "Redirecting Link".
2012/02/13 11:21

Danish - Dansk • Re: Problemer med conditional tags

Prøv med:

Code:
{if $topbillede ne ''}
    <div id="photo_box_content">
        {$smarty.capture.topbillede}
    </div>
    <div id="photo_box_shadow">
    &nbsp;
    </div>
{/if}


eller

Code:
{if $topbillede != ''}
    <div id="photo_box_content">
        {$smarty.capture.topbillede}
    </div>
    <div id="photo_box_shadow">
    &nbsp;
    </div>
{/if}

2012/02/13 11:18
CMS - 1.9.4.2 - Faanui
 

Installation af CmsMadeSimple

CmsMadeSimple installerer sig selv, den finder selv databasen og etablerer sig selv på webhotellet. Det tager kun nogle minutter, hvis systemet får de rigtige oplysninger af dig. Det der tager tid, er at finde de rigtige koder frem, skrive passwords, flytte filerne mm. Print denne vejledning ud og følg den trin for trin - du skal bruge følgende undervejs:

1. En database: hostnavn, databasenavn, brugernavn og password
2. Koder til ftp-upload: ftp-host, brugernavn og password
3. Et brugernavn og password efter eget valg, til admin-delen af CMSMS

Installation

A - Download en version af CMSMadeSimple
Gå til www.cmsmadesimple.org og download den seneste stabile version af CMSMadeSimple. 'Base' versionen er på engelsk. Hvis du ønsker cmsms på dansk, skal du downloade 'base' + en dansk sprog-fil. Udzip cmsmadesimple mappen. Udzip derefter sprogfilen samme sted. 'Full' versionen indeholder alle oversættelser og fylder en hel del mere.

B - Opret en database / find koderne til databasen frem
Adgang til en database: På nogle webhoteller, f.eks one.com, følger der kun én database med hotellet – og adgangskoderne er dermed tilsendte ved oprettelsen. På andre, f.eks gigahost.dk, skal du først selv oprette en database med et passende navn – f.eks ditbrugernavn_cmsms.
CMSMadeSimple skal bruge følgende oplysninger under installationen:

* Hostnavnet (hvor befinder databasen sig på webhotellet)
* Databasens navn
* Brugernavn til databasen
* Password til databasen

C - Upload alle de filer og mapper som CMSMadeSimple består af
Upload alle CMSMS filerne med et ftp-program - f.eks Filezilla, så de ligger direkte i roden på dit webhotel. Roden af dit webhotel er der hvor dine filer til din hjemmeside skal ligge for at blive vist på din domæneadresse – www.dinhjemmeside.dk.

Hvordan dit webhotel ser ud når du får ftp-adgang, afhænger af webhotellet:
Hos one.com kommer du direkte ind i roden
Hos gigahost.dk er roden: www/dinhjemmeside.dk/
Hos domaindirect.dk er roden 'httpdocs'
Hos unoeuro.com er roden 'public_html'

Hvis du ønsker at oprette CMSMS i en undermappe, skal du oprette en mappe på webhotellet og uploade filerne til denne mappe - f.eks cmsms. Du vil derfra kunne se CMSMS på adressen - www.dinhjemmeside.dk/cmsms.

D - Opret og upload din config.php fil
Opret en ny, tom fil i en tekst editor – f.eks Notepad. Gem filen og kald den ‘config.php’.
Upload filen til samme sted som de øvrige filer.
Tjek at filendelsen er .php og ikke .php.txt. Omdøb om nødvendigt filen.

E - Ændring af filrettigheder på webhotellet med Filezilla
CMSMS får brug for at kunne skrive til nogle af filerne på webhotellet under installationen. Når filerne er uploadede til webserveren, skal du derfor give tilladelse til at skrive til disse filer. Du ændrer tilladelser ved at højreklikke på filerne på webhotellet (højre vindue af Filezilla) og vælge ’file-attributes’.

Rettighederne ændres til 777 på følgende filer:
• tmp
• tmp/templates_c
• tmp/cache
• uploads
• uploads/images
• modules

Rettighederne ændres til 666 på:
• config.php.

F - Sæt installationen igang
Gå nu til en browser og tast din hjemmesides adresse ind: www.dinhjemmeside.dk/index.php.
Dette skal automatisk starte installationen – hvis det ikke gør, så tast adressen www.dinhjemmeside.dk/install/index.php.

G - Vælg sprog
På den første side kan du vælge sprog - vælg dansk.

H - Spring over checksum
Vi vender tilbage til checksum senere hvis der er problemer - klik på fortsæt.

I - CMSMS tjekker tilladelser på webhotellet
Det første skærmbillede tjekker at du har sat de rigtige tilladelser på mapperettigheder og om der i øvrigt er problemer med installationen – hvis alt er godt klik fortsæt. Hvis der er fejlmeddelelser, tjek igen om alle rettigheder er korret sat.

J - Spring over Filoprettelses maske
Vi tjekker senere hvis der er problemer - klik på fortsæt.

K - Angiv kodeord til administrations login
Du skal nu vælge et brugernavn og password til brug for administrationsdelen af CMSMadeSimple – det er dem du logger dig ind med, som admin af systemet. Husk dem ellers kan du ikke senere komme ind i administrationsdelen. Hvis du udfylder mail-adressen, bliver koderne sendt på mail til dig.

L - Navngiv hjemmesiden og angiv oplysninger om databasen
Navnet på hjemmesiden kan ændres senere - i dette trin skriver du dine informationer om databasen: Databasens host, databasens navn, brugernavn til databasen samt password til databasen. Lad 'Database Port' stå tom og øvrige instillinger være.

M - CMSMadeSimple er klar til brug
Hvis alt er [done] – er alt installeret succesfuldt og cmsms er klar til brug.

N - Installationen er gennemført
Installeringen er slut: gå til din hjemmeside i browseren – www.dinhjemmeside.dk - og se nærmere på forsiden.

Efter installationen af CMSMS

Fjern mappen ’install’ og ret tilladelser til config.php: gå tilbage til dit ftp-program og fjern ‘install’ mappen helt fra webserveren. Sæt tilladelserne til config.php til 444 - af sikkerhedsgrunde skal der ikke længere kunne skrives til filen.

Prøv at downloade config.php: luk filen op i en text-editor og se hvordan netop din installation er konfigureret - CMSMS har undervejs skrevet oplysninger til systemet om sig selv, hvor databasen er mm. til filen. Config.php er specifik for netop denne installation af CMSMS hvor det ligger nu. Hvis du senere skal flytte CMSMS, skal config.php rettes ellers kan CMSMS ikke vises.