Udvidelser

Der er tre typer af udvidelser, der kan tilføje funktionalitet til din CMS Made Simple installation. De kaldes tags, brugerdefinerede tags, og moduler.

Tags

Tags er den simpleste form for udvidelser. De er beregnet til at udføre en lille og bestemt opgave. Der er en række tags inkluderet i CMS Made Simple installationen. For at finde hvilke Tags der er tilgængelige, gå til i Udvidelser »Tags i Administrationen.

For at indsætte en tag i en template eller en på side, skal du blot skrive fx {content}. Mange af disse Smarty tags bruges som pladsholdere i en template, dvs. pladsholdere for indhold, navigation, breadcrumbs osv.

Website udviklere, som har PHP erfaring, vil nemt kunne oprette og dele deres egne brugerdefinerede tags.

Brugerdefinerede Tags

Brugerne kan oprette deres egne Tags til at indsætte i templates eller på sider. Disse kaldes Brugerdefinerede tags. De indeholder php kode (men uden <? Php og ?> tags omgiver dem), og giver mulighed for at tilføje php-funktionalitet til dit websted, som kan bruges flere steder på hjemmesiden. Brugerdefinerede tags indsættes i templates og på sider ligesom Tags: {tagnavn}.

Typisk er brugerdefinerede tags specielle for den enkelte hjemmeside, og sandsynligvisbliver de ikkegenanvendt på en anden hjemmeside. De er typisk små og anvendes til simple opgaver.

Moduler

Moduler er det højeste niveau af tilføjelser i CMS Made Simple miljø. De er beregnet til at tillade udviklere at implementere komplekse opgaver indenfor CMSMS. Et modul giver typisk en avanceret funktionalitet, der som regel interagerer med databasen på komplekse måder - eksempler kunne være formularer eller billedgallerier på hjemmesiden. Derudover har et modul en administrativ grænseflade (hvad Tags ikke har), hvor man typisk kan ændre indstillinger.

Moduludviklere har en omfattende og veldefineret API (Application Programming Interface) til rådighed, så der kan skrives komplekse applikationer til brug på en CMSMS hjemmeside.

Der er en række moduler inkluderet i en standard installation af CMS Made Simple. Andre populære moduler er Frontend Users, Gallery, Calendar, and Form Builder.

ModuleManager modulet giver mulighed for at gennemse en liste over tilgængelige moduler, læse om dem, og derefter installere dem på din hjemmeside.

For at indsætte et modul i en template eller en på side, bruger du navnet på modulet som en parameter til modulets tag. Det ser sådan ud: {cms_module module='modulename' parameter1='this' parameter2=5 parameter3='that'}. Normalt tager moduler parametre, som kan ændre deres standard opførsel, selvom det ikke altid er nødvendigt.

Læs mere

Du kan læse mere om udvidelser i CMSMS dokumentationen

 

 

Forrige side: Indhold Næste side: Workflow